HÅNDBOLD

I vores forløb med håndbold introduceres eleverne til grundlæggende elementer af håndboldsporten. Gennem forskellige boldlege og øvelser med boldkontrol opnår de en bedre forståelse for spillets struktur og regler.

Fokus er på at udvikle basisfærdigheder såsom kast, greb og bevægelse, hvilket gør håndbold mere tilgængeligt og sjovt for eleverne. Forløbet skaber en tryg ramme, hvor eleverne bliver fortrolige med spillet, så de efterfølgende kan starte til håndbold med en god grundforståelse af sporten. 

Det vigtigste for os er, at eleverne får en fantastisk oplevelse ved at lege med bolden, og at de bliver mere nysgerrige på at bruge hænderne.

Ajax Håndbold og DGI Håndbold afvikler forløbene.