OPLEV GLÆDEN VED SPORT OG SAMARBEJDE

HIGH FIVE er et forløb i skolens idrætstimer med fokus på udvalgte sportsgrene. HIGH FIVE står for undervisning via eksterne instruktører – og giver eleverne en smagsprøve på en ny sport, på glæden ved at blive bedre med kroppen og på at lykkedes i samarbejde.

HIGH FIVE er et samarbejde på tværs af foreninger og idrætsgrene – støttet af Københavns Kommune. Med et ønske om at tilbyde et ekstra idrætsindhold til byens skoler og daginstitutioner med høj faglig kvalitet.

Kernen i HIGH FIVE er glæden ved at bruge sin krop og glæden ved at lykkedes med noget nyt. Og at bakke hinanden op på vejen derhen – deraf navnet HIGH FIVE. En gestus brugt i alle sportsgrene som udtryk for opmuntring, anerkendelse og samarbejde.

HIGH FIVE er også udtryk for de 5 værdier, som konceptet bygger på:

  • GLÆDE ved bevægelse

  • FÆLLESSKAB på tværs af alder og køn

  • MOTION uden krav eller konkurrence

  • UDVIKLING af motorik, mentalitet og kognitiv parathed

  • SELVTILLID gennem succesoplevelser