PANNA FODBOLD

I vores High Five forløb med pannafodbold kommer nogle af verdens bedste panna-spillere med et forløb, som er blevet finpudset i løbet af de 11 år, vi har været rundt på folkeskolerne i København. 

Eleverne præsenteres for sjove øvelser og opvarmninger, et panna-show med VM-vindere, hvor de spiller mod eleverne om shawarma menu, undervisning i tricks, som alle kan lave og som selv elitefodboldspillere kan blive udfordret af. Panna appellerer til både piger og drenge. Til sidst laves en turnering, hvor vi finder en Panna-King og en Panna-Queen. 

Panna kommer med en anderledes energi med dans og jokes, da forløbet er forbundet til en positiv gadekultur, som vi er frontløbere for både lokalt, nationalt og internationalt. 

Eleverne inviteres til at deltage i vores åbne og gratis ugentlige træninger, hvilket har ført til, at vi har et stort og sundt fællesskab med en stor diversitet, hvor alle er velkomne.

Pannahouse Cph afvikler forløbene.